
Sådan foregår terapien
Tryghed fra første samtale
Det kan føles nervepirrende at starte i terapi, især hvis det er første gang. Hos mig foregår sessionerne i et roligt og tillidsfuldt rum, hvor du kan være dig selv uden pres.
En session varer typisk 50 minutter, hvor vi starter med en kort afklaring af, hvordan du har det, og hvad der fylder hos dig. Jeg lytter til dine tanker og følelser og hjælper dig med at sætte ord på dem. Sammen undersøger vi dine udfordringer og finder veje til større indsigt og forandring.
Forskellige terapeutiske metoder
Jeg bruger forskellige terapeutiske metoder afhængigt af dine behov – men vigtigst af alt er, at du føler dig tryg og mødt i samtalen. Der er ingen krav om, hvor mange sessioner du skal have. Nogle oplever en positiv effekt efter få samtaler, mens andre har brug for et længere forløb. Vi finder det tempo, der passer bedst til dig.
Den første samtale er en mulighed for at mærke efter, om du føler dig tilpas, og om terapien er det rigtige for dig. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål eller tage en pause, hvis du har brug for det.
Tillid og tavshedspligt
Jeg ønsker at give dig et tillidsfuldt rum og mit mål er altid at du efter et forløb går ud med værdifuld læring, nye redskaber og at du står stærkere i dig selv med alt hvad der er livet – også det der kan være svært.
Jeg har tavshedspligt, hvilket betyder, at det, som du fortæller under dine sessioner, bliver mellem dig og mig.